AMARONE 2015

Distrikt

Amarone della Valpolicella DOCG. Læs mere om distriktet


Producent

Fidora. Læs mere om producenten


Om produktet

Fidoras Amarone Monte Tabor er lavet på Corvina (60-65%), Corvinone (25%) og Rondinella dyrket på en enkelt skråning i Illasidalen øst for Verona. Vinmarken hører til vingården Monte Tabor, som er blevet dyrket økologisk siden 1992. Vinstokkene er anlagt i pergola-opbinding, i en højde af 220-500 m.o.h., på en undergrund af kalkaflejringer, som giver meget aromatiske og komplekse vine. Højden giver god udluftning og kølighed mellem vinrækkerne og derved meget sunde druer.

Et udvalg af de bedste klaser bliver høstet i september-oktober og lægges til tørre i 3-4 måneder efter ”appassimento”-teknikken i små kasser i store, ventilerede rum kaldet ”Fruttai”. Under denne proces taber druerne ca. 40-50% af deres vægt, men til gengæld bliver aroma, smag og sukker stærkt koncentreret. I januar-februar bliver druerne skånsomt afstilket og mast. Gæringen foregår langsomt på tanke og varer i ca. 30 dage. Efter presningen overføres vinen i franske træfade (228 l. og 500 l.) og gennemgår en modning i ca. 42-50 måneder. Efter aftapningen er vinen modnet i yderligere 12 mdr.

Fidoras Amarone er mørk i farven og meget kompleks i duften og smagen, med en fantastisk harmoni mellem koncentration og finesse. Her finder man klassiske nuancer for Amarone: Kirsebær, blommer, krydderier og tørrede frugter. Den slutter med både finesse og sprødhed, men også med en lækker, velouragtig stil, hvor toner af mokka og bitter chokolade blander sig. En meget vellavet vin til de bedste kulinariske kreationer med and, lam, okse og vildt.

Størrelse:  75,00


Druer: 60% Corvina 30% Corvinone 10% Rondinella


Lagring: 42-50 mdr. på franske træsfade (228 og 500 l.)


Alkohol: 16,00


Økologisk: Ja


Respekt: Ja


Vegansk: Ja